DRØMMEN OM DANSK WHISKY

Whisky og fluefiskeri ligner hinanden som to dråber vand

Man trækker vejret lidt dybere og kigger lige ind i sjælen. Både når man fylder munden med en god whisky – og når man ser dagen gry med en fiskestang i hånden. Brødrene Claus og Michael Braunstein er passionerede fluefiskere, og det var under deres fisketure langs de smukke skotske floder, og med lommelærken i hånden, at idéen til at udvikle og fremstille en dansk whisky som en unik smagsoplevelse opstod.

Nu inviterer Braunstein flere til at tage del i rejsen mod den gode danske whisky. Du kan være med til at skabe din egen helt unikke whisky. Braunstein står på mål for kvaliteten, men du kan selv få den ypperste whiskyoplevelse helt inde i kernen af whiskyens verden.

Du følger, smager og påvirker dit eget whiskyfad og skriver dit eget whiskyeventyr!

Håndlavet dansk whisky

Når der skal laves whisky, har man brug for vand, malt og gær. Ok, helt så enkelt er det alligevel ikke. Et godt slutresultat kræver kundskaber, kreativitet, førsteklasses egefade, gode lagringsforhold og en ordentlig portion tålmodighed.

Det skal gøres helt rigtigt lige fra starten. En god færdiglagret whisky forudsætter, at alle trin i processen holder høj klasse. Hos Braunstein producerer vi nydestillat i verdensklasse. Gennem nøje udvælgelse af råvarer og produktionsmetoder har vi hele tiden fokus på kvalitet frem for kvantitet. Vi destillerer langsommere end andre destillerier netop for at sikre kvaliteten. Vi undgår kemikalier i produktionsprocessen på vejen mod whiskyen.

Vandets kvalitet er et andet fokuspunkt for os. Vi bruger det reneste kildevand for at give smagen de bedste vilkår for at folde sig ud. Og under lagringen er vi ekstremt nøjeregnende med valget af fade og køber kun dem i bedste kvalitet. Vi lagrer selv fadene under modningen, fordi vi på den måde opnår maksimal kontrol med temperatur og fugtigheden i luften omkring fadene. Udover antallet af år i fadet, påvirkes den spirende whisky også af temperaturskift mellem dag og nat samt mellem sommer og vinter. Vores dråber skal have disse oplevelser!

Nysgerrighed og vilje til at eksperimentere er en del af vores arbejde med kvalitet. Whisky er et produkt med en lang historie, og vi har dyb respekt for traditionen og håndværket. Men hvis vi har mulighed for at gøre det endnu bedre i dag eller i morgen, ja, så gør vi det!